onsdag den 27. marts 2013

Rugboller med chokolade

Jeg har forsøgt at efterligne Lagkagehusets rugboller, tænkte hvis der bare kom chokolade nok i, ville de helt sikkert blive gode. Jeg tog den lette løsning med en pose rugbrødsblanding og så tilsatte jeg blot 2 plader mørk chokolade. Men de blev ikke helt ligeså gode, måske det alligevel ikke helt skal være opskrift som rugbrød, men mere en bolleopskrift med rugmel og så masser af chokolade. De her mangler i hvert fald noget fedt, altså smagen deraf, men det kan heldigvis klares med et "lag" smør.

onsdag den 20. marts 2013

Så mange tanker!

Jeg tænker og tænker så det brager, har fået et tilbud idag, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal sige til, skal svarer imorgen tidlig. Er egentlig nok mest fornærmet eller forundret (nok bedre ordvalg) over at skulle have budet... Hvis jeg ikke takker ja, så vil kun tiden vise hvad jeg så skal lave, bliver helt sikkert ikke så glad for som det jeg sidder med nu, men samtidig hvor meget kan man snart tillade sig at kræve, trods krisetid. Jeg er træt af krise 😢